BRUG URTERNE
Krydderurter i maden giver lige prikken over i'et. De gør retten til noget særligt.
Det kan synes forvirrende, hvis man ikke har prøvet det før.
Der er så mange krydderurter at vælge imellem.
Det er en god idé at begynde med en opskrift, der anvender én eller to krydderurter.
Når smagen af den enkelte urt så er blevet bekendt, kommer det rigtigt spændende:
at skabe sine egne, helt specielle retter med krydderurter.
Det er næsten lige som at smage på vin. Tag et rent blad af en urt og tyg det.
Det skal ikke synkes - bare lad smagen fylde på tungen og i munden.
En god begyndelse er at tilsætte den friskhakkede urt til noget kendt,
f.eks. smør, creme fraiche eller kogte kartofler.
Så opnås en idé om, hvor meget urtens smag "fylder", og hvor stor en mængde,
man selv har lyst til at bruge.
Begynd at lege med krydderurterne.
Kom lidt rosmarin eller estragon på kartoflerne, drys oregano på pizzaen
eller i pasta-saucen, læg timiankviste ved en steg i ovnen.
Det er hurtigt lært, hvad man kan lide, og hvor meget der skal bruges af den enkelte urt.
Klik på de enkelte urter herunder og få tips til anvendelsen.
ROSMARIN
Rosmarin er let at kende. Det er den, der ligner grannåle og dufter stærkere end nogen af de andre krydderurter
Grønthandlerne har frisk, italiensk rosmarin forår og efterår. Det er gode, kraftige planter, der egner sig til udplantning senere. Du kan også have den på altanen eller i vindueskarmen i store potter. Store, fordi den har brug for godt med jord at vokse i. Vand den kun lidt
Rosmarin er flot og robust, og du kan bruge af den det meste af året. Når du klipper af den, vil du se, at planten skyder nye kviste ud lidt under klippe-stedet. Har du den i haven eller på altanen, skal den dækkes til om vinteren. Grangrene beskytter godt mod frosten
Anvendelse:
En klassiker er lammesteg med rosmarin. Læg en kvist ovenpå stegen og en ved siden af i bradepanden (sammen med hvidløg). Så breder duften sig til hele køkkenet
Læg en kvist rosmarin inde i kyllingen, hvis du steger en hel kylling (½ citron og nogle fed hvidløg med ind i kyllingen gør den endnu bedre). Er kyllingen parteret, lægger du bare rosmarinen m.m. med i bradepanden
Råstegte kartofler i tern med hakkede sorte oliven og hakket rosmarin, er en ret, der vil noget. Meget kraftig smag - god til f.eks. kalkun, der ikke smager af så meget i sig selv
Rosmarin-eddike i salatdressing er dejlig - går fint i spænd med tomater
Finthakket rosmarin i dine yndlingssmåkager giver en helt ny dimension, eller hvad med hjemmelavet blommemarmelade med rosmarin?
Rosmarin kan fint bruges i desserter, hvor den giver et raffineret modspil til det søde
Hvordan du finthakker rosmarin? Riv nålene af stænglen og saml dem på et skærebræt og hak så med en skarp kniv - en vuggekniv er også god
Gem de afbladede rosmarinstængler - de er alle tiders grill-spyd. En håndfuld rosmarin på grill-kullene giver duft og smag til maden og omgivelserne
Rosmarinkviste i et knaldvarmt karbad - det skal bare prøves!
KORIANDER
Koriander er nr. 2 på verdenshitlisten over krydderurter - kun overgået af persille.
De grønne korianderblade i potter fås efterhånden hos alle grønthandlere og supermarkeder og er også nemme at så selv i potter, altankasser eller i haven. Planten er etårig, men sår sig selv flittigt, så man kan have den på samme plads år efter år.
Roden kan også spises og skal behandles ligesom andre rodfrugter, altså renses, eventuelt skæres i mindre stykke og koges eller steges. Hos nogle indvandrer-købmænd kan man købe koriander i bundter med rod.
Frøene er et krydderi for sig selv. De tørrede frø, kender de fleste, men frøene kan også spises grønne, hvor de smager som en blanding af korianderblade og de tørrede frø.
Anvendelse:
Koriander og persille er vældig gode venner. Prøv f.eks. en kartoffelsuppe med de 2 krydderurter, se under "opskrifter"
Andre gode venner til korianderen er chili, hvidløg og lime. En avocado i både overhældt med en hakket blanding af disse + lidt olivenolie og salt - det er noget, der giver ny energi.
Eller rå-marineret fisk (f.eks. lyssej) overhældt med olivenolie, limesaft og revet limeskal, mørkt rørsukker, lidt knust allehånde, havsalt, hakket chili, hvidløg og så selvfølgelig masser af hakket koriander.
En salsa af hakket rødløg, tomater, chili, evt. hvidløg, koriander salt og limesaft er et skønt tilbehør til al slags kød
Grillede aubergineskiver dryppet med yoghurt-hvidløg-koriander dressing - uhm!
Kom stødt korianderfrø i æbletærte (eller andre æbledesserter) eventuelt sammen med kanel.
MYNTE
Der er mange myter om mynte. Den breder sig, og mange bandlyser den derfor i haven. Det er synd. Den kan tæmmes, og dens lange udløbere er ikke svære at rykke op. Man kan også lade den brede sig og støder så på dens velduft, når man slår græsplænen eller luger bedene. Mynteduften er der med det samme - man er ikke i tvivl om, hvad man har i hånden. Den er god at have i store krukker (også på altanen) - så ved man, hvor den er
Det er en god start på en krydderurtehave at lære mynterne at kende. Samtidig er de meget anvendelige i husholdningen. Man klipper blot, hvad man har brug for, og de vokser videre hele sommeren. De visner ned i oktober/november og vågner igen med små grønne skud i marts (afhængig af vejret)
Der findes utallige myntesorter. Groft sagt kan man dele dem op i 5: de grønne mynter, pebermynterne, citrus-mynterne, frugtmynterne og så "rodekassen" med alle de andre Uanset hvilke madsider eller kogebøger man bruger, er der masser af opskrifter med mynte. De forskellige mynter har hver især noget, de er bedst til, men har man kun få sorter, finder man nemt ud af at bruge den bedste af dem netop til den ret eller drink, man ønsker at lave
Anvendelse:
Den gamle klassiker er ”English mint sauce” til lammesteg og indrømmet: den smager stadig skønt (mynten skal selvfølgelig være en ”Engelsk grøn mynte”). Se opskrift under "forretter og tilbehør"
Når man koger fjordrejer, plejer man at komme dildkviste i kogevandet. Prøv med en enkelt myntekvist (gerne hvid pebermynte) i stedet. Den er i et utroligt fint samspil med rejerne
Den arabiske mynte-te, må vi ikke glemme (lavet med marokkansk grøn mynte eller pebermynte efter smag) se opskrift under "urte-teer"
Prøv at lave myntesalt ved at komme myntekviste i lag med havsalt i et glas med tæt låg. Skal stå og trække, indtil myntebladene ser brune og tørre ud. Så er olierne fra myntebladene trukket ud i saltet, der giver en skøn smag til pastasauce, sammenkogte retter, ja hvad som helst.
En fiskefrikadelle af hjemmerørt fiskefars (eller en god købefars) tilsat klippet orange-mynte smager, så man tror, man er på stjerne-restaurant
En hurtig dessert er en god flødeis rørt med hakket mørk chokolade og mynte-gelé
Mynterne er meget smukke, når de blomster, og buketter holder sig meget længe indendørs
Et varmt karbad med masser af myntekviste i vandet - og man er som født på ny!
SALVIE
Salvie - hvad er det, den smager af - noget stærkt og grønt med en svag bitterhed og så måske lidt våd røg!
Salvie var en af tidligere tiders mest skattede lægeurter, og navnet kommer af "salveo", der betyder "at læge" på latin. På dens blade vokser der en mikroskopisk svamp, der minder om penicillin, så der er jo en nutidig forklaring på de helbredende egenskaber. Har man ondt i halsen og drikker en kop salvie-te, ja så hjælper det med garanti.
Salvie vokser uden problemer her i Danmark, og selv om vinteren kan man finde grønne blade på den til brug i køkkenet. Den kan blive mange år gammel. Den har godt af at blive beskåret, og det er jo også det man gør, når man høster af den til køkkenbrug, men skær den godt ned om foråret. Den kan sås fra frø, eller man køber en plante, hvis man ikke vil vente på, at den vokser sig spiseklar.
Ud over de fine kulinariske og medicinske egenskaber er den utrolig smuk med de grå-grønne blade og de fantastiske blå-lilla blomster, der også kan spises.
Salvie er vidunderlig til grillet laks (går godt til den lidt fede fisk).
Salvie- og rødvinsgelé til stegt vildt!
Nye, hvide asparges kogt og overhældt med varmt smør iblandet hakket salvie og strimlet parmaskinke - det er altså vild luksus.
Salvieblade på grillspyd mellem stykker af svinekød, lever, løg, tomat m.v. smager og dufter skønt.
Prøv også at lave en æble-, løg- og salviesalsa som tilbehør til andesteg eller til en svinekotelet.
Et kyllingebryst med salvie og bacon serveret med en lækker båndpasta er en hurtig og super-nem ret for hele familien, se opskrift under "hovedretter".
En kalkun-hakkebøf bliver virkelig interessant med hakket salvie, ristede pinjekerner, hvidløg og revet parmesan blandet i kødet.
Græskar (f.eks. Hokaido ) stegt i tern med hakket salvie, hvidløg, salt og peber.
Og så er der jo lige den gode, gammeldags flæskesteg. Prøv at putte groft havsalt og salvieblade ned mellem hver svær. Sværen skal være ridset helt ned gennem fedtlaget, og salviebladene kan evt. halveres på langs. Det tager måske 20 minutter at forberede stegen på denne måde, men er rigeligt tiden værd - alene for duftens skyld.
Salvie-sorbet som "mundrenser" mellem retterne til den store middag, se opskrift under "tilbehør".
Der findes mange hundrede salviesorter - smalbladede, storbladede, rødbrogede, hvidbrogede, gulbrogede og alle frugtsalvierne.
BASILIKUM
Basilikum kræver en god og gerne let sandbladet jord. Den står rigtigt godt på en terrasse eller altan, hvor den kan få læ og varme. Giv den en stor krukke, så den har godt med næring. Et højbed i haven er også godt. Sæt den det luneste sted, du har, og sørg for læ, så skal den nok trives. Klip af den lige over et bladhjørne (der hvor du kan se, der er bittesmå, nye blade på vej), så vokser der nye, friske skud frem.
I sen-sommeren er basilikummen på toppen. Endelig har den fået varme nok, så bladene er store og fulde af duft og smag. Så høst alt hvad du kan i haven og lav masser af pesto, se opskrift under "forretter og tilbehør". Eller køb store bundter frilands-basilikum hos din gode grønthandler. Frilands-krydderurterne har masser af smag.
Anvendelse:
Basilikum og tomater er skabt for hinanden. En klassisk og smuk salat er tomatskiver, mozarella-ost og basilikum overhældt med dejlig jomfru-olivenolie. Det enkle er altid godt!
I sen-sommeren er der også mange og billige courgetter (squash). Lav en lynhurtig, sund og billig pastaret af dem i forening med basilikum. Se opskrift under ”hovedretter”.
Nem sauce til lakse-steaks: fintklippet basilikum, citronsaft, sort peber og olivenolie.
Et let måltid: røget makrel, små kartofler, tomater og basilikum med olie-eddike marinade.
Prøv en kold avocado- og basilikumsuppe, se opskrift under "hovedretter".
Eller en dejlig pasta-sauce af flåede, hakkede tomater, hvidløg, basilikum og olivenolie.
Urte-te af basilikum- og salvieblade er også godt. Eller kom et par blade basilikum i din almindelige te.
Der fås efterhånden mange basilikum-sorter. Den mest kendte er nok ”Genovese” med store, flotte grønne blade og den klassiske smag. Men også citron-basilikum vinder frem, ligesom den rødbladede basilikum, thai-basilikum, kanel-basilikum og de mere krydrede sorter er spændende at stifte bekendtskab med. Basilikum kan også bruges i buketter, der står og dufter dejligt i stuen. De fleste sorter har hvide blomster.
OREGANO
Pizza uden oregano – det kan man ikke. Men oregano kan også meget andet. Den indgår i smuk harmoni med tomater, hvidløg, citron, oliven, olivenolie og i det hele taget med Middelhavs-køkkenet. Se pizza-opskrift under "hovedretter".
Man støder på mange forskellige oregano-sorter i planteskoler m.v. For mange af dem gælder, at de overvintrer fint og skyder flot igen det følgende forår, men nu har planten ingen duft og smag længere. Vi har erfaret os frem til, at den såkaldte ”græske oregano” (Origanum vulgare hirtum) er den bedste – den beholder nemlig duft og smag år efter år. Den breder sig også pænt og vokser uden problemer, og den kaster frø og sår sig selv. Blomstrer i juli-august med hvide blomster. De grønne blomsterknopper smager meget fint. Efter blomstringen klippes planten ned, så vil den skyde nye, grønne blade.
Oreganoen er en af de få krydderurter, der er rigtig god at tørre. Opbevares den mørkt, holder den fint hele vinteren.
Anveldelse:
En hurtig sauce til en tun-bøf: citronsaft, olivenolie, salt, groftknuste peberkorn og oregano. Lun saucen et kort øjeblik, før den hældes over tunen, så smagen samler sig.
En smuk salat af modne tomatskiver, agurkebåde, milde salatløg, sorte oliven, en skive feta og et godt drys oregano.
Marinade til lammekød (f.eks. grillet i tern som græsk souvlaki), se opskrift under"hovedretter".
En mellemøstlig Baba Ghanoush (aubergine-puré), se opskrift under "forretter".
Yoghurt-dressing med hvidløg og masser af oregano.
Fritatas: en slags urtefrikadeller med sauteret løg, hvidløg, parmesan, gedeost, sammenpisket æg og masser af finthakket oregano.
En skinke- eller kalveschnitzel pudret med mel, salt, peber og oregano og stegt ved forsigtig varme.
I retter med lang koge/simre-tid skal oreganoen først tilsættes de sidste minutter. Den tåler ikke varme i halve og hele timer.
Oregano kaldes også ”vild merian”, og de to er da også nært beslægtet. Merian (Oreganum majorana) dyrkes herhjemme som 1-årig og sås i foråret. Den har mindre blade end oreganoen, og smagen er lidt mere spinkel og sød, men utrolig lækker f.eks. som drys i salatskålen.
TIMIAN
Timian er en rigtig klassiker blandt krydderurterne. Den er aldrig gået af mode, og den kan det hele - fra et lille sart strejf af friske blade i en dessert til et ordentligt bundt i bradepanden med lammesteg. Sæt den sammen med hvidløg og tomater, og Provence-stemningen breder sig.
I modsætning til de mere tyndbladede krydderurter kan timian tåle at koge/stege med i maden over længere tid, så kom timian i simre-retter, så køkkenet fyldes af dens vidunderlige duft. Den hygger sig altid i selskab med et lille glas vin (i gryden og til kokken).
Timian er let at dyrke i haven. Den breder sig ved selvsåning. Det kan blive til store timianarealer, som man roligt kan træde på. Den kan sagtens tåle det. Den holder sig grøn hele vinteren, så man kan faktisk plukke af den året rundt. Den vil gerne have tør og ikke for tung jord. Man kan også lade den vokse i krukker – den er dekorativ - allermest, når den blomstrer, den trækker bier til og dufter så dejligt.
Anvendelse:
Timian er god til grill-mad, både på trækuls-grillen udendørs og under grillen i ovnen.
En skive brød med gedeost og en lille kvist blomstrende timian og så ind under grillen – det ser smukt ud, og smagen er ligeså.
Fyldte peberfrugter med ris og timian.
Timian passer vældig godt til retter med æbler:
Timian på æbletærte. Og hvad med en timian- og æblegelé – både på ristet brød og som tilbehør til kødretter.
Timian passer også smukt til alle slags rodfrugter.
Glem ikke timian i gammeldags gule ærter og æbleflæsk.
Timian på italiensk foccacia eller andet brød.
Braiseret kalvespidsbryst med orange-timian er ikke nær så svært, som det lyder. Se opskrift under ”hovedretter” – en rigtig simre-ret.
En lille timian-buket kan fint bruges som grill-pensel. Lad den stå en times tid i olien, du smører kød og grøntsager med, så dens smag trækker ud i olien.
Lamme-frikadeller med timian og hvidløg
Marinerede gulerødder med timian, se opskrift under ”tilbehør”
En kop timian-te gør godt, når man er forkølet. Timian indeholder slimløsnende stoffer.
Timian er også god til dekoration – en smuk kvist, der hænger og tørrer i køkkenloftet, på væggen eller på en dør.
Der findes masser af varianter af timian. I køkkenet bruger vi nok mest den klassiske grønne og citrontimianen, der både kan være grøn og have gulbrogede blade. Har man endnu ikke prøvet orange-timian, har man noget til gode. Ud over af timian, dufter og smager den af orangeskal og giver den mest vidunderlige smag i sauce.
ESTRAGON
Estragon – så tænker man straks på det klassiske franske køkken. Det er da også fransk estragon (Artemisia dracunculus var. sativa), man skal købe, hvis man vil have en plante i haven (man kan ikke så fransk estragon). Den gror villigt i Danmark og skal deles hvert andet år eller tredje år. Det er vigtigt rødderne får luft og ikke kvæler sig selv. Nogle bruger at dække planten ganske let om vinteren, men sætter man den et ikke for fugtigt og lidt lunt sted i haven, skulle det ikke være nødvendigt. Smagen kan svinge i styrke afhængig af klimaet, så man skal lære sin estragon at kende. Tilsæt en lille smule i maden, smag på den og kom så eventuel mere estragon i. Det er vigtigt ikke at overdosere og ikke at lade estragonen koge med for længe, da det vil få bitterstofferne i urten til at dominere.
Anvendelse:
Når man har sagt estragon, må man også sige Béarnaise sauce. Den smager også dejligt ikke bare til en gammeldags Bøf Béarnaise, men f.eks. også til nykogte bønner eller asparges.
Kryddersmør med hakket estragon og hakket blomst af morgenfrue smager lige så flot, som det ser ud – prøv det til bagt kartoffel, til kød eller til grøntsager.
Jo, estragon er en god ven af saucer og dressinger - remoulade, tatarsauce (til fisk uhm) se opskrift under ”forretter og tilbehør”. Men estragonen du'r til meget mere: Grøntsager, kød, fisk, søde sager, sure sager:
En skøn Nicoise-agtig salat af kogte kartoffelskiver, agurk, tomat, hårdkogte æg, tun, forårsløg og finthakket estragon med olie-eddike dressing.
Estragon-kylling er en rigtig klassiker. Læg masser af estragon-kviste (og et par fed hvidløg) ind i kyllingen og stop hakket estragon ind under brystskindet sammen med et par smørklatter. Det er ikke svært, hvis man starter oppe ved halsåbningen og arbejder sig nedad med fingrene. Steges så i oven på sædvanlig vis.
Estragon og appelsin er et godt par. Prøv med en marmelade eller gelé, se opskrift ”forretter og tilbehør”. Man kan også komme ½ appelsin ind i estragon-kyllingen.
En paneret fiskefilét bliver rigtig lækker, hvis man blander finthakket estragon i raspen.
Nye kartofler og smeltet smør med hakket estragon.
En rest creme fraiche eller yoghurt med masser af hakket estragon kan fryses i isterningebakken og bruges til f.eks. en tallerken tomatsuppe. Bare kom en frossen terning i den varme suppe, så smelter den og pynter fint.
Salat: blå druer, gedeost smuldret, estragonblade, olivenolie, eddike, salt og peber, skalotteløg.
En rigtig god (hjemmelavet) flødeis med finthakket estragon og små bidder meget mørk chokolade – det er en helt ny oplevelse.
Den fornemste krydderurteeddike laver man på estragon. Se vores ”snyde-hvidvinseddike” under ”tilbehør”.
Krydderurteblandingen ”fines herbes” består af estragon, kørvel, persille og purløg. Prøv den i en omelet eller røræg.
Det siges, at det tager sulten at tygge et par estragonblade, og at maven holder op med at rumle. Det er da værd at prøve under en slankekur.
Der findes også en russisk estragon (Artemisia Inodora eller Artemisia Redowskii) men den har kun lidt eller slet ingen smag og duft. Til gengæld bliver den en høj, flot plante. Det siges også, at den får mere smag og duft, når den har stået i haven i nogle år.
LØVSTIKKE
Smagen minder en smule om selleri, men den er meget mere spændende. Den er stærkere, og der er både sort peber, citronsaft og meget andet godt over smagen. Man kan ligefrem smage, at den er fuld af sundhed og styrke. Den kaldes også bouillon-urt eller Maggi-urt, fordi den er suppeurten over dem alle. Den kan faktisk erstatte en hel bouquet garni.
Løvstikke kan sås – den er et par år om at vokse til - eller man kan købe en plante. Den kommer trofast år efter år, og én plante er nok. Den bliver stor - op til 2 m høj og bred - så beregn god plads til den. Der er virkelig power på. Planten kræver ikke megen pasning. Den skal blot skæres tilbage 2-3 gange hen over sommeren, så der kan komme friske blade.
I marts måned spejder de haveglade efter de første skud på krydderurterne, og løvstikke er en af dem, der viser sig først og kan spises tidligst. Den kommer med rødbrune spidser og snart udvikler de første grønne blade sig. Og så skal man have græsk salat!
Anvendelse:
Græsk salat med tomat, agurk, oliven, forårsløg, fetaost, olivenolie og klippet løvstikke
Grillet makrel fyldt med løvstikkestængler og ristede pinjekerner
Dip med gorgonzola og løvstikke, se opskrift under ”tilbehør”
Krydder-eddike med løvstikke
Læg løvstikkeblade på pizza'en, når den kommer ud af ovnen, så får de lige varmen fra den smeltede ost og afgiver duft og smag til pizza'en
Græske frikadeller ”Keftedes”, se opskriften under ”hovedretter”
Røget laks på hjemmebagt brød smurt med flødeost med klippet løvstikke
Kyllingestrimler marineret i olie, hvidvin, purløg, løvstikke, hvidløg, citronsaft og citronskal, salt og peber – skal trække 4-5 timer og så lynsteges
Rør rygeost med agurk, tomat, løg og finthakket løvstikke
Læg en kvist løvstikke i fedtstoffet på panden, når du steger frikadeller
Løvstikke giver masser af fylde og smag til suppe og sauce
Læg løvstikkeblade under culottestegen i ovnen, eller pak stegen ind i friske løvstikkeblade og tilbered den i stegepose
Tomatsuppe med en skefuld creme fraiche/yoghurt og løvstikkedrys
Løvstikkeblade kan frituresteges (i få sekunder) – de bliver meget flotte
Kan både fryses og tørres, så man ikke skal mangle løvstikke i vintertiden
Løvstikke i badevandet virker som deodorant - også god i fodbad.
CITRONMELISSE
Citronmelisse er en rigtig sommer-krydderurt med sin citronfriske smag. Fra gammel tid kaldes den også ”hjertensfryd”, fordi den har en beroligende virkning på nervøs hjertebanken. Er man stresset og ikke kan sove, hjælper det at drikke te af planten.
Den skulle også være god for hukommelsen.
Citronmelisse er meget let at dyrke – kan sås fra frø – og kommer igen år efter år. Den skal klippes kraftigt ned, så der hele tiden kommer nye, friske blade. Den sår sig selv. Frøene føres med vinden, så den dukker op nye steder i haven. Bliver det for meget, graver man den bare op.
Den bruges traditionelt til pynt på kager og desserter og til sommerfestens frugt-bowle, men der er mange andre muligheder:
Nogle fine svampe stegt forsigtigt i smør og drysset med fintklippet citronmelisse.
Til grillet fisk –læg et helt bundt i bugen af den rensede fisk.
I kolde sommersupper.
Drysset på en frugt-salat.
Blandet i grønne ærter.
Til stegt ål - den er supergod til den fede smag. Det kunne også være stegt rokkevinge.
I bulgur-salat eller salat med hele hvedekerner. I kolde ris- eller pastasalater.
En hel grill- eller ovnstegt kylling med en pæn klat smør og et bundt citronmelisse i maven.
En fantastisk rødbedesalat.
Hakket i creme fraiche eller flødeskum sammen med en syndig kage.
Et lille drys på de kogte ris inden servering.
Ovnstegt fennikelknold og gulerod med citronmelisse.
Små baconstykker rullet om et par blade citronmelisse og så stegt sprøde - en anderledes snack.
Er fin i en kryddereddike.
Spæde blade hakket fint i citrus-marmelader.
Som te – varm eller kold, eller kom et par blade i en almindelig kop te i stedet for en skive citron.
Citronmelisse-te kan også bruges som ansigtsvand.
Mod insektstik: pres en håndfuld friske blade mod huden.
Der findes flere sorter citronmelisse. Der er en med gulbrogede blade og en med meget mørkegrønne blade og ekstra kraftig smag. Nogle kalder den sidstnævnte ”citronella”. Den har også den fordel, at den er resistent over for meldug.
ISOP
Isop er ikke den mest kendte af krydderurterne, men har man først prøvet den og set dens blomster, har man fået en mangeårig ven, som er utrolig nem at dyrke. Den overvintrer uden problemer her i Danmark, og man kan finde grønne blade på den til køkkenbrug også i vintermånederne. Den er ideel til sommerhushaven – kan tåle tørke og blomstrer smukt og længe
Isop er flot som kantplante i lange rækker, men gør sig også godt i store krukker. Skal man kun bruge nogle få planter, finder man dem med lidt held i planteskolerne (eller bestil dem hos os). Skal man bruge mange, kan man så den selv (det er først 2. år efter såningen, man kan regne med blomster)
Blomsterne med den fantastiske blå-lilla farve giver et farve-boost i haven uden lige. Blomstringen begynder i juni, og klipper man planten ned efter blomstringen, kan man nå at få endnu en blomstring i eftersommeren
Planten bliver omkring 80 cm i højden og det samme i bredden. Den skal skæres ned hvert forår – helt ned til den træede del af planten, så skyder den masser af fine, friske, grønne blade
Anvendelse:
Isop er den perfekte krydDerurt til fisk. Læg en kvist i fadet eller på panden sammen med fisken Isop'en giver en fin duft og smag og gør fiskekødet fast og lækkert. Kvisten fjernes før servering. Den skal ikke spises – den har gjort sit arbejde.
God til kyllingeretter se opskrift på ”Baskisk kylling” under "hovedretter.
I kartoffelretter og med rodfrugter i øvrigt.
Finthakket i en creme fraiche-sauce eller dip.
God til tomat og som drys over salatskålen.
Det er først og fremmest de grønne blade, der indeholder den karakteristiske, let bitre smag, men blomsterne kan også spises og pynter smukt på f.eks. en yoghurt-dressing, melonskiver, tomater, is, flødeskum. Blomsterne kan også fryses ind i isterninger til drinks.
Finthakkede blade er pikant til frugt og i frugtdesserter.
Isop-te (brug også blomsterne, så bliver teen blå det første minut) god ved forkølelse gerne sammen med lidt lakridsrod.
Brug isop på focaccia-brød i stedet for rosmarin.
Lad en stor kvist isop trække i en flaske olivenolie 2-3 uger. Det ser dejligt ud og smager godt.
Isop siges at have en slankende effekt - i hvert fald er den god til at eliminere det fede i flæskesteg, and, gås, fed fisk m.m.
En lille kvist isop i en Dry Martini-cocktail er meget raffineret.
Et skønheds-fif: kompresser med friske, knuste isop-blade gør godt mod hævede øjenomgivelser.
Der er findes også isop med rosa eller hvide blomster. Det er vores erfaring, at disse efter nogle sæsoner kan vende tilbage til den oprindelige farve – den blå-lilla.
SAR
Smagen og duften er helt sin egen - varm og krydret. Den bringer minder om duften i bjergene i Middelhavslandene Der findes både en et-årig sommersar (Satureja hortensis) og en flerårig vintersar (Satureja montana)
Sommersaren sås i april/maj. Den flerårige vintersar skal købes som plante, og den bedste plantetid er jo efteråret. Smagen er næsten den samme, dog kan vintersaren være en anelse mere bitter i smagen. Selve planten er også lidt mere træet og har ikke helt det samme lette løv som sommersaren
Sar er meget nem at dyrke. Sommersaren blomstrer i juli/august med småbitte bleg-rosa blomster. Vintersaren blomster fortrinsvis i juli og har hvide blomster. Ligesom timian, lavendel m.fl., skal vintersaren klippes ned om foråret, så den kan skyde nye, friske skud
Så sommersar i en stor krukke og sæt den et solrigt sted. For næsten ingen penge får man så den flotteste, tætte krydderurtebusk til både pynt og nytte
Anvendelse:
Sar kaldtes tidligere ”bønne-urt”. Kom den i kogevandet til både friske og tørrede bønner. Den passer super-godt til begge dele
Passer også til efterårets retter med rodfrugter
God i pâte'er og andre retter med hakket kød
Mange retter, hvor man traditionelt bruger timian og rosmarin, kan få nyt liv ved at bruge sar i stedet – hvorfor ikke bryde traditionen eller vanen en gang imellem?
En rigtig god frisk pasta med en smørklat og et drys finthakket sar - helt enkelt og lækkert
Tapenade af olivenolie, sar, citronsaft og lidt hvidløg er god til f.eks. en kalvekotelet
Kanin med sar og hestebønner – en rigtig rustik ret med spansk præg
Meget fin i retter med lever
Dejlig smagsgiver til suppe og sauce
Også godt med et drys i kogevandet til skaldyr
Regnbueørred i folie med sar, nogle løgringe og et dryp citronsaft – og så i ovnen
Sarens smag er helt rigtig i en kryddereddike
og i en krydderolie, der er fin at dryppe over en grillet fisk, eller et stykke kød, når det er taget af grillen
Kært barn har mange navne:
Sar er også blevet kaldt fattigmands-urt, peber-urt, romer-urt og pølse-urt. Den er nemlig traditionelt en vigtig smagsgiver til salami og mange andre pølser, f.eks. lammerullepølse
Sar kaldes på fransk også ”æsel-peber” (poivre d'âne eller pebre d'âne). Den franske fåremælksost Banon er rullet i sar.
DILD
VILD MED DILD?
Det er der al mulig grund til. Dild har så mange gode egenskaber - Den har en dejlig frisk smag, dufter skønt og er meget dekorativ
Dild er et-årig. Så den efter anvisningen på frøposen fra sidst i april. Den kan sås med 14 dages mellemrum hen over sommeren, så man hele tiden har friske blade at tage af. Den vil gerne have fuld sol og holdes pænt fugtig. Den er også fin at have i krukker på altanen eller i potte i en solrig vindueskarm
I juli-september blomstrer den med gule skærme, kaldet dildkroner. De smager vidunderligt og giver en dyb, rig smag i f.eks. supper, saucer og fonder. Blomsterne er også meget smukke i buketter
Både bladene og blomsterkronerne kan fryses og holder smagen i mindst 6 måneder
Er der plads i haven, kan man reservere et stykke, hvor dilden får lov til at så sig selv fra år til år. Eventuelt kan man så røde valmuer mellem dilden – og så er det bare at nyde synet
Anvendelse:
Dild og laks er bedste venner
Hvad med en dild-snaps til laksen?
1 stort bundt dild, 75 cl snaps, 2 stk. hugget sukker – skal trække mindst 1 uge
Agurkesalat med dild
Citronsaft, dild og kapers dryppet på stegt fisk
Dild er ikke kun god til al slags fisk. Prøv en kogt kylling i dildsauce
Kartoffelpandekager med dild
Pastasauce med tun og dild
Nye kartofler kogt med dildkviste
Dildfrø i brød eller som drys på salater
Prøv at lade en dildkrone simre med i kød- og tomatsauce til pasta
Gulerødder stegt med dildkroner
Creme fraiche, dild og lakserogn til fyld i tomater
Radiser i tynde skiver vendt med salatblade og maser af dild, salt, peber og olivenolie
Rugbrødsmad med tomat og dild
Dild i tomatsalat
Dildkroner i syltede agurker, asier, rødbeder o.s.v.
Hakket dild og gule sennepsfrø i frikadellefarsen
Dild-eddike kan laves på 3 måder med hvert sit særpræg: på grønne umodne skærme, på grønne blade eller på frø – skal trække min. 1 måned
Det siges, at dild er god mod hikke og at tygge dildfrø fjerner sult-fornemmelsen
Dildfrø knust og kogt til et styrkende neglebad
LAURBÆRBLADE
Det stedsegrønne laurbærtræ stammer fra Lilleasien og er meget udbredt, især i Middelhavslandene. Det lille træ trives godt i krukker, da rødderne ikke er særligt pladskrævende. Det er meget praktisk, for træerne tåler ikke frost og skal ind om vinteren. De kan købes både i små og store potter, skal stå lyst og i læ – kan også dyrkes i vindueskarmen. De er nemme at passe og trives i almindelig havejord. Vand sparsomt et par gange om ugen
Laurbærplanten har godt af at blive beskåret, bedst om foråret, så den kan skyde nye, friske blade
Friske laurbærblade smager meget mere markant end tørrede. Helt nyplukkede blade smager lidt bittert. Det ideelle er at plukke en kvist med blade og lade dem modne på kvisten et par dage i køkkenet – så er bitterheden væk. Smagen er svær at beskrive – helt sin egen, men der er noget citrus og muskat over den og måske et hint af mandel
Jo friskere bladene er, des kraftigere er smagen, så man må prøve sig frem. En gammel tommelfingerregel siger: 1 blad til 4 portioner
Anvendelse:
i krydder-olie, se opskrift på verdens bedste krydder-olie under "forreter og tilbehør"
i simre-retter (husk god, gammeldags skipperlabskovs)
i kødsauce til pasta
i bechamel-sauce
i kartoffel-retter
i syltelage til agurker, asier o.l.
til kalvekødspakker med pancetta (eller alm. bacon)
Laurbærbladene fjernes inden servering – de er ikke rare at tygge på, og dehargjort deres arbejde
Laurbærblade er fine til grill-mad. Træk nogle stykker på grill-spydet mellem kød og grøntsager. Lad også gerne et par blade falde ned mellem kullene – de dufter herligt
Eller læg et blad i bugen på fisken, der steges hel på grillen Det er også godt med et par blade i maven på en hel, ovnstegt kylling (sammen med ½ citron) – alene duften!
Til vildtretter er laurbærblade, enebær, hvidløg, rosmarin og salvie gode partnere
Kog ris, bønner eller linser med laurbærblad
En skøn kogelage til rejer: vand, lidt salt, en spsk. sennepskorn, nogle få sorte peberkorn, et par laurbærblade, en stilk bladselleri, en gulerod og en strimmel citronskal. Lad disse ingredienser simre sammen et kvarters tid, si lagen og kog så rejerne i den
Gode venner: laurbærblade kombinerer godt med peberkorn, safran, hvidløg, allehånde, citrusfrugt og sennep
Saltede citroner som i Marokko, se opskrift under ”forretter og tilbehør”
Sund og nem pasta-sauce: 1 dåse flåede tomater, 1-2 røde snack-pebre i fine strimler, 2 laurbærblade, hvidløg efter smag og så simre, simre, simre
I en bouquet garni (lille krydderbuket til suppe og sauce)skalder være laurbærblad. Her er nogle forslag: Klassisk: timian, persillestilke og laurbærblad
Fisk: fennikel, citronmelisse, persille, merian og laurbærblad
Mørkt kød: rosmarin, timian, løvstikke og laurbærblad
Lyst kød: persille, estragon, kørvel, mynte og laurbærblad
Vildt: orange-timian, salvie, persille og (rigtigt gættet) laurbærblad
Husk, det er ikke den enkelte urts smag, der skal dominere. Man må prøve sig lidt frem for at få den helt rigtige kombination
Laurbærblade giver en dejlig aroma til desserter f.eks. rødvinskogte pærer, se opskrift under "søde sager" - også fint i fløde-baserede desserter
Prøv at lave en solbærmarmelade med laurbærblade (andre bær kan selvfølgelig også bruges) Et par sorte peberkorn er med til at give karakter
I Grækenland og Italien pakker man tørrede figner i små kurve med laurbærblade. De både giver aroma til fignerne og holder bakterier væk
Et afkog af laurbærblade giver en god skintonic til uren hed. Man kan også bruge den i et rensende og opfriskende karbad
Tørring: Bind et par kviste laurbærblade sammen eller træk de enkelte blade på en tråd og hæng dem et mørkt, tørt, luftigt sted – mørket bevarer den grønne farve. Når de er helt tørre, opbevares de i en mørk, lufttæt beholder
VIGTIGT: Der findes flere laurbærsorter, men det er kun "Laurus nobilis", der er spiselig.
FENNIKEL
Dyrkes som 1-årig her på vores breddegrader og er meget nem at have med at gøre. I milde vintre kan den dog overleve og bliver så 2- eller 3-årig. Planten bliver op til 2 m høj og er meget smuk med det fine, lette løv. Også blomsterskærmene er meget kønne
Fennikel dyrkes både for rodens og for toppens skyld. Her koncentrerer vi os om toppens anvendelse som krydderurt
Så frøene i foråret, når faren for nattefrost er ovre. Når planterne vokser, tyndes der ud til 50 cm mellem planterne. Så ikke fennikel som nabo til dild eller koriander. De vil lave mystiske krydsninger. Fennikel ser også flot ud i en stor krukke
Fennikel har en dejlig sød, anisagtig smag. De fleste børn kan lide fennikel, fordi ”den smager af lakrids”
Anvendelse:
Fisk og fennikel har det godt sammen
Stegt hellefisk med fennikel-pesto
Finthakket fennikel på røget laks
Kom den i kogevandet til skaldyr
Ingen bouillabaisse eller anden fiskesuppe uden fennikel
Se en skøn vinaigrette til fisk under "tilbehør"
Læg et tæt lag fennikelstængler i bunden af bradepanden, når du steger fisk eller kylling i ovn – luk til med låg eller folie
En britisk klassiker til grillet makrel er stikkelsbærsauce med fennikel (rabarber kan erstatte stikkelsbærrene): lad stikkelsbær/rabarber simre med en anelse sukker, lidt hakket fennikel og en klat smør, til de er meget møre
Selv om fennikel er en magisk partner til fisk og skaldyr, så prøv den friskklippet over nye kartofler (eller andre rodfrugter) eller i saucen til den stegte kylling
Lammegryde med fennikel, hvidløg, tomater, grønne oliven og revet appelsinskal
Den er også god i krydderolier og -eddiker
En smuk salat af appelsinskiver, pyntet med sorte oliven, klippet fennikel og dryppet med hvidløgsolie
Se en enkel og lækker sauce med tomat, fennikel, hvidløg og oliven til pastaen under ”hovedretter”
Romerske bagere lægger en hel fennikel-blomsterkrone under store, runde brød. Den dufter herligt under og efter bagningen og laver et fint mønster i bunden af brødet. Tørrede fennikelfrø, hele eller knust, smager dejligt i hjemmebagt brød og i saucer, simre-retter, dressing. Pluk dem selv, når de ser brune og modne ud
Fennikelstænger er gode at tørre og lægge på grillen. De dufter og giver dejlig smag til maden. Løvet er ikke godt at tørre, men kan fryses
Vores overtroiske forfædre anbragte bundter af fennikel over husets indgangsdør Skt. Hans aften og stoppede nøglehullerne til med fennikelfrø for at beskytte sig mod ”troldtøj”
I Middelhavslandene vokser fennikel vildt, og især på Sicilien, Sardinien og Korsika bruges den i al slags mad. Man spiser også de hule stængler rå på samme måde som bladselleri
Der findes en ”bronze-fennikel” (Foeniculum vulgare purpureum) med gyldenbrunt løv, som er meget dekorativ, men til madlavning foretrækker vi den almindelige fennikel (Foeniculum vulgare)
LAVENDEL
Planten med den vidunderlige duft og den fantastiske farve, der hverken er blå eller lilla, men netop helt sin egen - lavendelfarvet
Lavendelplanten, der er flerårig, stammer fra Middelhavsområdet, men har længe været brugt her i landet som prydplante og endnu tidligere som lægeplante. Et brugbart råd er at gnide tindingerne med lavendel, hvis man har hovedpine
Nogle af de mange lavendelarter, der i dag kan købes herhjemme, er vinter-hårdføre, andre ikke
Lavendel kan sås, men det er nemmest første gang at købe et antal planter og senere selv lave nye planter ved stiklinger. Dette gøres ved, at unge skud på planten rives af, så der følger et lille stykke stængel med. Stiklingerne kan stikkes direkte i jorden på voksestedet eller startes op i en kasse sandblandet jord i drivhuset
Planten er nem at have med at gøre. Den kan lide sol og varme, men må ikke tørre helt ud. Den skal beskæres om foråret, inden vækstsæsonen starter
Først i de senere år er lavendlen, både blade og blomster blevet brugt herhjemme i madlavningen. Ikke kun som en af de tørrede urter i Herbes de Provence, men på mange andre måder:
Lam med lavendel og honning gnedet ind i kødet før stegning
Ris kogt med lavendel
Hakkede unge blade i salater og med friske blomster strøet over
Friske blomster i brøddej og i chokoladekage, marengs og småkager, se opskrift under ”søde sager”) – også i marmelader og geleer, f.eks. jordbær-, rabarber- og abrikosmarmelade, æblegelé og hindbærsyltetøj
Figenmarmelade med lavendel og ingefær er en oplevelse helt for sig
Lavendel passer smukt sammen med vanilje og med citron-verbena
De friske blomster ser godt ud frosset i isterninger
Kog en sirup af vand, sukker og lavendel til brug i drinks, til sorbet eller til at pochere frugt i
Lavendel-eddike er også dejlig. Lavet på blomsterne alene bliver den rød og meget parfumeret – lavet på bladene bliver den mere tør
Bedst til madlavning er den gammeldags lavendel ”Lavendula angustifolia”, men andre arter kan også bruges
KVAN
I enhver nordisk have skulle der være mindst én kvanplante, placeret så den kan blive beundret både på afstand og på nært hold
Kvan er en gammel nordisk kulturplante, der tilhører skærmblomst-familien. Den bliver ca. 1,5 meter høj og majestætisk. Den eneste krydderurt, der kan komme op på siden af den i højde og størrelse, er løvstikken. Kvan gror i al slags jord, men ynder fugtige steder og halvskygge. Planten kan sås, men er svær at få til at spire, så start med at købe en plante
Kvan er 2-årig, men fjerner man hele blomsterskærmen, inden den springer ud, kan planten leve yderligere 1 år. Man kan også bare lade den blomstre og kaste frø - så har man små nye kvanplanter næste forår. De ligner skvalderkål, men kan kendes på duften. Er man i tvivl, kan man kende den på pæleroden. Skvalderkål har trevlerødder
Duften fra kvanens blade og de hule stængler er meget speciel - parfumeret og frisk. Nogle siger, at man næsten kan dufte C-vitaminerne! De små sprøde stilke kan bruges på samme måde som vanilje i fløde- og mælkebaserede desserter og is
Brug kvan til marmelade, syltetøj og geleer. Den dæmper syren i rabarber og anden syrlig frugt, f.eks. stikkelsbær. Se opskrift på en underskøn færøsk kvan- og rabarbermarmelade under “søde sager”
I Grønland og på Færøerne bruger man alle dele af kvanen. Frøene til at krydre fisk, sæl og lam med. Frøene kan bruges både grønne og tørrede og giver hver sin særlige smag. Pluk de grønne frø og lad dem ligge et par dage, så kan de nulres fra hinanden. Stænglerne flødestuves, dampes eller lægges i marinade eller de bruges som bladselleri eller porre. De friske blade som salat eller fyld i sandwich. Tørrede kvanblade kan f.eks. bruges til at krydre en fiskesuppe med. Frøkapslerne (de grønne bladskeder, der omgiver blomster-knopperne) kan fyldes med fiskefars og bages i ovn 30-35 minutter ved 180 grader. De store kraftige stængler kan lægges på grillen, hvor de dufter skønt og afgiver en pragtfuld aroma til maden på grillen.
I Frankrig og Italien bruger man at kandisere friske kvanstængler og lade dem tørre. Så knuses de og drysses på kager og desserter
Rødder, blade, stængler og frø kan sættes på snaps og bruges i likør og i gin som smagsgiver
Der findes op mod 35 arter af kvan, f.eks. fjeldkvan, som er mindre af vækst og får mørkerøde stængler. Den vokser vildt i alle de nordatlantiske lande. Også skovkvan (Angelica silvestris - skovangelik) er mere spinkel end den dyrkede kvan, som er den mest velsmagende. Strandkvan har også røde stængler og er ret bitter. Rød kvan, som også kaldes japansk eller kinesisk kvan, er en dekorativ haveplante. Man skal kun bruge den vilde kvan, hvis man er sikker på, at det er kvan. Der vokser andre store skærmplanter vildt, som kan minde om kvanen, men som er giftige - skarntyde f.eks.
PURLØG &
PIBELØG
Den klassiske purløg (allium schoenoprasum)er en flerårig løgplante med hule, runde blade. Er god som kantplante og er meget smuk, når den blomstrer. Blomsterne er blålilla, men der fås varianter med rødlilla eller helt hvide blomster. Purløg blomster fra maj til juli og én gang til i september-oktober. Blomsterne er i allerhøjeste grad spiselige
Purløg kan sås, eller man kan købe en lille potte og plante den ud i haven, hvor den vil brede sig ved at sætte sideløg. Har man tålmodighed, kan det betale sig at skille pottens indhold ad og prikle de enkelte løg ud i en række med 1 -2 cm's afstand
Anvendelse:
Hvad er en æggekage uden purløg? Og er der noget mere dansk (enkelt og smukt) end et stykke rugbrød med æg og tomat og purløg? Det skulle da lige være rygeost med radiser, agurk og purløg
En lille fidus: klip purløget meget fint i små ringe med en saks, så kommer den fine løgsmag bedst frem. Hvis man skærer purløget i 1 cm (eller mere) lange bidder, kan det godt give en fornemmelse af at bide i græs
Man må ikke snyde sig selv for at spise blomsterne. De er meget dekorative og smager stærkt af purløg. Pluk et blomsterhoved ud i enkelte blomster og drys dem f.eks. på en tzaziki (yoghurt, agurketern og hvidløg). Eller drys blomsterne over salatskålen
En tunsteak med soyasauce, revet ingefær og masser af purløg er nu heller ikke at kimse af
Banan i skiver med røget makrel og et ordentlige drys purløg - det lyder måske ikke godt - men prøv det!
En kikærtesalat med tomater, rucola og purløgsblomster smager lige så godt, som den ser ud
En nær slægtning erKina-purløg(allium tuberosum), der fås med hvide eller lyslilla blomster. Bladene er flade og smager mildere end den almindelig purløg og har et strejf af hvidløg. Husk at bruge blomsterne!
I Kina behandler man den som en delikatesse og lynsteger stænglerne med de uudsprungne blomsterknopper som en fin grøntsag
Purløg er rig på C-vitamin, karotin og B2-vitamin. Den er god for fordøjelsen og skulle have en god effekt på forhøjet blodtryk
KINA-PURLØG (Allium tuberosum) med de smukke blomster
Pibeløg(allium fistulosum) er også kendt som "Welsh Onions" og kan nærmest beskrives som en kæmpe-purløg. Den har store hvide blomster (også spiselige)
Den er mildere i smagen end den almindelige purløg. Man kan fintsnitte stænglen og svitse den til kød eller fisk eller i wok-ret. Også god i suppe, dressing, på pizza og i og (fiske)frikadellefars
Navnet pibeløg kommer af, at børnene i gamle dage brugte de hule stængler til at fløjte (pibe) i
DYRKNING
PÅ ALTAN
Altanhaven, din egen lille storbyoase
Er du den heldige ejer af en altan?
Har du lyst til en oase på altanen, er det bare at gå i gang med at finde ud af, om du vil dyrke urter, du kan spise, om du vil have planter for syns skyld, for duftens skyld, eller fordi de har en særlig historie.
Hvorfor blot plante sommerblomster på altanen, når du også kan plante urter, som blomstrer, dufter og smager. Vælg f.eks. nogle urter, som du kan have glæde af hele året. Så der altid er liv på altanen.
Måske har du også en lille hobbygartner i maven, som gerne vil dyrke urter på altanen! Mangler du nogle gode råd og inspiration til, hvordan du kommer i gang, kan du få nogle idéer her til, hvilken indsats du skal yde, inden du kan sætte dig ned og nyde.
Hvilke planter kan du dyrke?
Du kan i princippet dyrke alt på altanen. Men altanens størrelse og forhold har selvfølgelig noget at sige, derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad dine muligheder og dit behov er, inden du går i gang med din altanhave.
Det afhænger af, hvor din altan ligger, og hvordan lysforholdene er. De bedste dyrkningsforhold opnås på syd- og vestvendte altaner. Det er en god idé, inden du går i gang med at købe planter, at finde ud af, om altanen er badet i sol fra morgen til aften, om den ligger i skygge, eller om der er sol om formiddagen og skygge om aftenen eller omvendt.
Ligger din altan ud mod en befærdet vej, skal du ikke have de urter, du vil spise, dér. Dyrk dem i stedet i din vindueskarm.
Indret dig!
Potter og krukker er meget anvendelige på altanen. De fås i mange størrelser, og planterne kan vokse sig store og flotte, hvis de fra starten får en god størrelse krukke at vokse i. Vær opmærksom på, at krukkerne skal være frostsikre, hvis du har planter, som du lader overvintre på altanen.
Gør plads til dig selv og urterne. Du kan bygge et plantebord af 2 træbukke til ben og 2 træplader til bordplade. På bordet kan du stille de planter, som kræver lys og neden under bordet de planter, som tåler skygge. Bordet har også den fordel, at det skaber orden på altanen, og du kan sidde ved det og nyde din altanhave og en kop urtete. Hvis du ikke er handyman, kan du i forskellige planteskoler købe plantereoler eller trapper, hvor planterne kan stå i flere niveauer, se alletiders smarte system på www.hortiverti.dk
Du kan også plante urter i sorte murerspande. Murerspande fås bl.a. som 12 og 24 liters spande eller større. Fordelen ved de sorte murerspande er, at de tiltrækker lyset. Når solen varmer spanden, bliver både jorden og planten varmet op.
Men uden planter ingen have!
Klar parat plant!
Du kan vælge at købe planter, som er klar til udplantning, eller selv så frø og dyrke planterne frem.
Før du vælger en plante, bør du undersøge plantens vækstbetingelser, og hvordan disse passer med din altans lysforhold og beliggenhed. Det er også vigtigt at vide, om planten er etårig, toårig eller flerårig, og om den tåler frost og kan overvintre på altanen. Så ved du, om du skal tage planten ind om vinteren, om du vil have en ny plante til næste år, eller om planten vil give friske krydderurter i mange år.
Hvis du vil købe planter, kan du fra sidst i marts og frem til august købe planter hos urtegartnerierne eller planteskolerne. De har alle slags krydderurter, og planterne er robuste, da de er dyrket frem netop til udplantning. Selv om planten synes at være beskyttet på altanen, skal den være robust. Planten skal være stærk nok til at udvikle sig på trods af de små forhold, altanen tilbyder. Når du planter ud, så sørg for, at de høje planter ikke skygger for de lavere planter, som måske har brug for solen.
Du bliver hurtigt grebet af de mange muligheder i altanhaven. Når du ser de herlige vækster, så vil du have flere! Men et godt råd - lad være med at have for mange planter stående tæt sammen. Planterne har ikke den samme mulighed for at nyde godt af vind og vejr på altanen, som når de står i det fri.
Derfor skal der være luft mellem planterne, ellers går der hurtigt sygdom og skadedyr i dem, og det har lettere ved at brede sig, hvis planterne står for tæt. Det gælder i øvrigt også, hvis du har planter i din vindueskarm. Luft ud også for planternes skyld. Det holder lus og andre kræ på afstand.
Jord & dræn
Dine planter skal have jord at vokse i, men jord kan også være plantens fjende. Derfor er det vigtigt med god og veldrænet jord. Undlader du at dræne dine potter, kasser eller krukker, vil planterne drukne, eller deres rødder vil rådne, fordi det overskydende vand ikke kan løbe fra. Så husk at komme lecanødder eller et potteskår i bunden af potten eller altankassen.
Der findes mange forskellige jordtyper, og de fås med eller uden gødning. Plantemuld eller spagnum fra tørvemoser er meget almindeligt som pottemuld. Det er en god ide at gå på planteskole, og se hvad de har, hvis du ønsker specielle og krævende planter på din altan.
Du skal være forsigtig med jord, som indeholder gødning. En plante må ikke plantes i en kasse eller potte udelukkende med gødet jord. Den gødede jord er meget næringsrig, og den kan brænde eller svide plantes rødder. Selv om du havde de bedste hensigter, er resultatet en død plante.
Mange planter holder af let og porøs jord. Derfor er det vigtigt, at du ikke presser jorden for meget sammen i potten. Det er en fordel at blande lidt sand i jorden. En god jordblanding for en voksen plante er en god næringsrig jord, som blandes med 1/5 spagnum og 1/5 sand eller grus.
Høst og pleje
Kønne planter og en høst af dejlige urter opnår du med den rigtige pleje. Hvor meget vand der skal til, afhænger af planten. Nogle planter kan tåle at tørre ud i perioder, mens andre kræver konstant fugtighed.
Du må aldrig vande eller gøde i solskin, kun i grå- eller regnvejr eller om aftenen. I solskin fordamper vandet alt for hurtigt, og gødningen vil svide plantens rødder. Vand med lunkent vand! Iskoldt vand giver planten et chok, og for varmt vand gør den sløv, og det kan føre til, at planten går ud. Gød planterne hver 14. dag eller hver 3. uge.
Klip små kviste af urterne næsten hver dag, det hjælper planten til at trives. Når du tynder ud i planterne, bliver de kønnere og mere tætte. Tag blade og blomster forsigtigt af planten og brug kun saksen til de træagtige urter, når du klipper stængler af.
DYRKNING I VINDUESKARM
Rigtig mange krydderurter trives godt i vindueskarmen. Selvfølgelig er det ikke det samme som at have dem i "rigtig" jord, men det kan lade sig gøre.
Som de mest velegnede urter nævner vi her: purløg, persille, dild, koriander, timian, rosmarin, laurbær og så de mere eksotiske, f.eks. Jamaica-timian og Cubansk oregano, også kaldet Mexicansk Oregano. De sidste 2 er noget af det allermest egnede. De skal faktisk helst stå i vindueskarm hele året.
Læs mere om planterne hér.
Det største problem ved at dyrke krydderurter i vindueskarmen er de små hvide (eller sorte) fluer, der ikkevilholde sig væk. Det bedste, man kan gøre ved dem, er at lufte godt og grundigt ud hver dag. Bliver fluerne for slemme, kan en overbrusning af planten med lunkent vand hjælpe. Eller prøv med en såkaldt møl-plante. Den udsender en speciel lugt ved berøring, og den kan fluerne ikke lide. Planten bruges som røgelsesplante i katolske kirker. Find den hér.
CHILI
Chili kan fint dyrkes i vindueskarm hele året. Det er bedst at dyrke de forholdsvis små sorter.